20-Juni-2022

Skidtrunde 2022

Næste skidtrunde er d. 2/7-22

Skidtrunder

Havevandringer / skidtrunder

Ordensregler gældende for Odense Havelodselskab

Regler ved udsendelse af skidtbreve:

§18.1 Hvis et medlem ikke har overholdt sine forpligtelser og ikke har efterlevet Lejekontrakt, Lejeaftale, Vedtægt eller Ordensreglement, skal bestyrelsen tilskrive det pågældende medlem på Odense Havelodselskabs godkendte formular.  Der skal i denne skrivelse nøje angives, hvad der klages over.  For sådan en skrivelse betaler medlemmet det af Odense Havelodselskabs repræsentantskab fastsatte gebyr.  Såfremt medlemmet herefter ikke bringer forholdet i orden, skal formanden opsige medlemskabet på almindelig og anbefalet skrivelse på Odense Havelodselskabs godkendte formular.  For sådan en skrivelse betaler medlemmet det af Odense Havelodselskabs repræsentantskab fastsatte gebyr. 

 

 

Tillæg til ordensreglerne gældende for HF Rosenbækken

1.     Uddybelse af regler vedr. skidtbrev/venlig hilsen

Ved havevandringer skal der udsendes skidtbreve jf. Odense Havelodselskab vedtægt § 18,1. 

HF Rosenbækken fraviger denne regel første gang et medlem ikke har overholdt vedtægtens 

bestemmelser, hvorfor der i stedet for tilsendes medlemmet en ”venlig hilsen”. 

Hvis et medlem ved efterfølgende kontrol af 1 skidtrunde fortsat ikke overholder Odense Havelodselskab vedtægt § 18,1, tilsendes medlemmet et skidtbrev. Hvis medlemmet ved 2 på hinanden følgende havevandringer ikke overholder ordensreglementet, medfører dette ved anden havevandring et skidtbrev, uagtet årsagen til skidtbrevet. 

Bestyrelsen kan i særlige tilfælde udsende skidtbrev ved første havevandring, hvis haveloddet

er meget misligholdt. 

2.     Skidtbrev/venlig hilsen til nye haveejere

Ved køb af havekoloni i HF Rosenbækken vil medlemmet den indeværende sæson være fritaget for at modtage skidtbrev. Dog kan bestyrelsen udsende en venlig hilsen til medlemmet, hvis haveloddet ikke lever op til Odense Havelodselskab vedtægt § 18,1. 

 3.     Hækhøjde

Hække ud mod stier: 160 cm

Hække ud mod fællesarealer: 200 cm

Hækhøjde mellem haverne aftales naboerne imellem. Ved uenighed max hækhøjde: 180 cm.

Havevandringer i HF Rosenbækken.

Datoerne for årets havevandringer besluttes inden havesæsonen starter og  kan ses på Foreningens hjemmeside, Facebookside samt i tavlerne.                     

 

Ovenstående regler og ordensregler er vedtaget på generalforsamlinger i HF Rosenbækken og vil løbende blive opdateret. Sidst revideret februar 2022

Del siden